Få råd til mere sjov i hverdagen med den rette a-kasse

Hvis du er lønmodtager, er det oftest en god idé at være medlem af en a-kasse. Det gælder også hvis du er enten freelancer eller selvstændig. Når du er medlem af en a-kasse, har du nemlig mulighed for at få en indtægt selvom du står uden noget job.

A-kasse står for arbejdsløshedskasse. Det er en forsikring, som du selv tilvælger. Forsikringen har så til formål at sikre dig, hvis du skulle miste din indtægt fra dit job. I så fald vil en a-kasse kunne udbetale dagpenge til dig. Hvis du gerne vil finde den rette a-kasse, kan du se den nyeste sammenligning her. A-kasser findes nemlig i forskellige prislejer. Derfor kan du få råd til mere sjov i hverdagen, hvis du vælger den rette a-kasse.

Meget mere end blot dagpenge

Det er dog ikke kun dagpenge, som en a-kasse kan udbetale til dig. A-kasser kan også udbetale både feriedagpenge, efterløn og orlovsydelse til børnepasning. Sidstnævnte kender du nok bedre som enten graviditetsorlov, barselsorlov eller fædreorlov.

Udover at udbetale diverse ydelser, skal a-kassen også tilbyde dig vejledningssamtaler, hvis du bliver ledig. Her skal a-kassen samarbejde med jobcenteret om at få dig tilbage i beskæftigelse hurtigst muligt.

Vælg den rette a-kasse til dit arbejdsfelt

Der findes mange forskellige a-kasser på markedet, og det er der en god grund til. En god a-kasse kan nemlig også tilbyde dig forskellige kurser, der stiller dig bedre på arbejdsmarkedet – også selvom du allerede er i job.

Derfor har de fleste a-kasser også specialiseret sig i ét eller flere arbejdsområder. På den måde kan deres rådgivere vejlede dig bedst muligt, da de kender dit arbejdsområde og eventuelle uddannelsesfelt.

Hvis dagpengesatsen ikke er tilstrækkelig

For mange menneskers vedkommende er den nuværende dagpengesats ikke tilstrækkelig til at dække deres leveomkostninger. Hvis det også gælder dig, kan du tegne en lønsikring. Det giver dig mulighed for at få flere penge udbetalt, hvis du bliver ledig.

You may also like...