7 tips til et perfekt CV

Det er ikke ualmindeligt at have mange forskellige jobs i løbet af sit liv, men jobsøgningen kan være en jungle at finde rundt i. Dit CV spiller en stor rolle, når du skal vinde kampen mod de mange andre jobsøgende. Selvom det er meget individuelt, hvad der bliver opfattet som et godt og vellykket CV, kan du her finde et par gode tips og tricks.

cv

Hvem er du?

Først og fremmest skal du skrive en profiltekst, der fanger læserens opmærksomhed og giver ham eller hende et oprigtigt billede af, hvem du er som person. Det er samtidig en god idé at gøre læseren opmærksom på dine kvaliteter og kompetencer helt fra start.

 

Begrænsning er en kunst

Mange arbejdsgivere sætter pris på, at en ansøger har fattet sig i korthed, da han eller hun udformede sit CV. Du kan derfor med fordel have i baghovedet, at dit CV helst ikke skal fylde mere end 2-3 sider.

 

Husk et foto

Det har ofte en positiv effekt, at læseren kan sætte et ansigt på de attraktive kompetencer og kvaliteter, du nævner i dit CV. Derfor er det vigtigt at huske et professionelt og vellignende foto af dig selv i toppen af dit CV.

 

Vær konkret

Mange arbejdsgivere ville foretrække, hvis ansøgere var bedre til at give konkrete eksempler på deres faglige kompetencer. Det er altså en god idé, hvis du ikke bare nævner, hvilke kompetencer du har, men også beskriver, hvordan du vil gøre brug af dem.

 

Enkelt og overskueligt

Det er ikke ualmindeligt, at virksomheder ikke bruger mere end 5 minutter på at læse hvert CV, når det i første runde skal bestemmes, hvilke ansøgere der skal sendes videre til en jobsamtale. Dit CV vil være mest læsevenligt, hvis du har udformet det i et simpelt layout.

Rækkefølgen er vigtig

Det mest sete er, at man beskriver sine kompetencer, uddannelser, kurser og andre erfaringer i omvendt kronologisk rækkefølge. Det betyder, at du for eksempel skal nævne din seneste uddannelse som den første.

 

Punktform

Dit CV er mest overskueligt, hvis du har stillet dine faglige kompetencer og erfaringer op i punktform. Hvis du stadig er i tvivl om, hvordan du skal designe og bygge dit CV op, kan du med fordel anvende en smart CV-skabelon, som kan vise sig at være en rigtig stor hjælp, når du skal udforme dit CV på den helt rigtige måde.

You may also like...